Vintage Viskestykker
CS og hendes viskestykker
Den tekst er i fare for at blive alt for kort, for jeg har ingen anelse om, hvem CS var. Det eneste jeg ved er, at hun var omhyggelig med at brodere monogram på hendes viskestykker.
Hun har sikkert haft mange viskestykke, for de er i virkelig god stand, så jeg vurderer, at de har været en del af en større samling.
Før i tiden var tilgangen til tekstiler en anden. De var dyre i anskaffelse, enten i form af indkøb eller i form af den tid det tog, at fremstille dem, så man har passet godt på dem.
Monogrammerne satte man på sine tekstiler af mange grunde;
Et var at man kunne se, hvem der ejede dem – det var nyttigt med håndklæder, sengetøj og undertøj. Så kom tekstilerne tilbage til den rette ejermand efter vask.
Et andet var at det var tegn på velstand, at man havde tid eller råd til at få syet monogrammer i sine tekstiler.
Jeg vurderer, at disse viskestykker stammer fra den første halvdel af 1900-tallet, det er tekstilernes struktur og monogrammets udforming, der gør at jeg tør gætte på det.
Jeg har samlet en del af hendes viskestykker på denne side, så du kan købe viskestykker, der passer sammen.